Talent skal dyrkes

Af Folketingsmedlem Bertel Haarder og sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen

De senere års indsatser på uddannelsesområdet har fokuseret på de 10% af eleverne, der ikke lærer, hvad de skal – med rette. Men for samfundet er det lige så slemt, at 10% af eleverne ikke får udviklet og udfoldet deres rige talenter. Derfor skal vi satse på talentudvikling. Vi skal sikre, at børn og unges talenter opdages og udvikles i tide, og samtidig skal vi give de allerbedste af vores unge talenter muligheder for at komme ud og frem i verden. Det kræver, at vi stiller de rette miljøer til rådighed og sikrer gode rammer, hvor der er plads til at folde talentet ud og gøre det under optimale forhold i et fællesskab med andre talentfulde unge. 

Talent skal dyrkes. Og det er der faktisk tre gode grunde til:

For det første er udviklingen af talenter afgørende for både offentlige og private virksomheders fremtid. Vi skal kunne differentiere opad såvel som nedad, ellers spilder vi for mange menneskelige ressourcer og potentiale. Hvis vi giver de talentfulde unge de ekstra faglige udfordringer, som de har brug for, udvikler de deres potentiale og det har både de selv, uddannelser, forskning, virksomheder og vi som nation brug for, at de gør. For det er de talentfulde unge, som skal være med til at finde kuren mod kræft, udvikle innovative og banebrydende produkter og starte nye virksomheder og arbejdspladser op. Talenterne udgør et enormt potentiale for Danmark. 

For det andet smitter talent. En ny undersøgelse foretaget af Akademiet for Talentfulde Unge Øst og analyseinstituttet YouGov viser, at talenterne ikke blot styrker deres egne kompetencer, men også deres kammerater og klasse, når de stimuleres i de rigtige rammer. De tager den ekstra motivation med sig tilbage til den øvrige klasse og bidrager yderligere til det gode miljø med ny viden og energi. Talenterne oplever, at deres rolle i klassen ændrer sig, når de starter på Akademiet for Talentfulde Unge Østs diplomprogrammer. De talentfulde børn og unge bliver mere selvsikre, udadvendte og åbne, når de møder tilstrækkelige udfordringer. De bliver mere aktive i timerne, og involverer sig samtidig mere i at hjælpe deres klassekammerater, som opsøger deres hjælp og viden.

For det tredje skylder vi talenterne det. Vi må ikke forfalde til at tænke ”de dygtige klarer sig godt alligevel”. For hvis ikke de talentfulde elever møder nok faglige udfordringer, er der risiko for, at de underpræsterer. Nogle elever kan ende med at forstyrre undervisningen og udvikle skoletræthed. Andre gemmer sig stille og passive uden den store motivation og glæde ved at lære eller at gå i skole. Det har en uheldig afsmitning på engagement og arbejdsholdning, hvilket kan have uheldige følger i deres videre uddannelsesforløb og ikke sjældent med svækket selvværd og selvtillid til følge. Som alle andre børn og unge, har talenterne behov for at kunne spejle sig i andre og være en del af et fællesskab. Akademiet for Talentfulde Unge Østs undersøgelse viser, at de talentfulde børn og unge vægter fællesskabet med andre, som de kan spejle sig i, som noget af det allervigtigste – kun overhalet af de spændende faglige udfordringer og den nye viden, de her modtager. Talenterne har behov for at blive set og lyttet til med udgangspunkt i deres ressourcer, interesser og kompetencer.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk