Medlemmer

Bliv medlem. Og støt vores talentarbejde for de dygtigste børn og unge

Efter at have arbejdet med talentudvikling af børn og unge i 15 år blev Akademiet for Talentfulde Unge Øst i januar 2022 etableret som en selvstændig medlemsforening. Dette giver et os stærkere fundament og bedre muligheder for at realisere vores vision om at tilbyde mest mulig talentudvikling til flest mulige børn og unge. Herunder at efterkomme den voksende forståelse og efterspørgsel, der er for også at gøre noget for de dygtigste.

I hver eneste klasse sidder 1-2 børn, der ikke bliver udfordret nok fagligt og som dermed ikke når deres fulde potentiale. De kan savne udfordringer og andre at spejle sig i. Hvilket kan påvirke deres trivsel. Derfor er det vigtigt, at også de dygtigste får de udfordringer, de har brug for i et fællesskab med andre med samme interesser.

Dit medlemskab støtter talentudvikling, fællesskab og trivsel
Når man melder sig ind som medlem i ATU Øst, er man med til at understøtte vores arbejde for at gøre talentudvikling af børn og unge til en integreret del af alle uddannelser og skabe rammerne for personlig og faglig udvikling. Vores programmer er funderet i samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora samt inden for personlig udvikling og samarbejdsfærdigheder, hvilket giver de unge et bredt fagligt fundament. Og understøtter udviklingen af det hele menneske. 

ATU Øst udfordrer via vores programmer årligt ca. 2500 af landets dygtigste elever til at udnytte deres faglighed i skolen sammen med deres personlige kompetencer. Dette styrker både eleverne og deres klassekammerater. Forskning viser nemlig, at det faglige niveau stiger, når der gøres en særlig indsats for talenterne.

Dette vil dit medlemskab støtte op om.

Er du vores nye medlem?
Vil du høre mere om ATUs medlemskaber, kan du gøre det ved at sende en mail til: Maja@talentfuldeunge.dk

 

 

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk