Oprettet af Nynne den 20. oktober 2023

"Må jeg bede om alle dine private billeder?"

Gennem de seneste tre år har ATU Øst sat særligt fokus på kodning og programmering gennem et dedikeret CyberSkills-projekt. Målet var at tydeliggøre de mange nuancer af feltet og inspirere flere til at beskæftige sig med IT og cyber.

De fleste filmentusiaster vil måske huske, hvordan Bruce Willis pludselig måtte sætte alt på spil for at holde en undseelig, tilsyneladende ubetydelig IT-nørd i live i Die Hard 4.0. Eksplosioner, skydere og muskler var sprog og trusler, han kendte til, så hvorfor var denne blege fyr med sin computer pludselig så vigtig?

Hvad Bruce ikke forstod, og hvad mange af os måske heller ikke er helt klar over er, hvor enorm skade man kan forvolde ved at ramme et lands digitale infrastruktur. Banker, toge, lyskryds, alt kan i princippet lægges ned og skabe totalt kaos.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og størstedelen af vores samfundskritiske funktioner er direkte afhængige af, at vi har kompetente mennesker til at varetage sikkerheden omkring disse funktioner. Derfor er det også essentielt, at vi øger interessen på området, så endnu flere kan være med til at beskytte vores samfund.

Af samme grund har ATU Øst gennem tre år været en del af CyberSkills-projektet, som har været en oplagt måde at skabe denne interesse, og i 2023 valgte vi især at fokusere på diversiteten på området. Historisk set har computere og IT været et mandsdomineret felt, og diskursen omkring cyber har ikke afspejlet de mange facetter, området rummer, da det for mange har virket alt for abstrakt.

For at fremme et tværfagligt syn på cyber og kodning, valgte vi en mere humanistisk tilgang til emnet. Cyber er nemlig meget andet end kodning, og det er lige så vigtigt at belyse de etiske dilemmaer, muligheder og konsekvenser ved digital kommunikation samt adfærd på sociale medier.

Emnerne har været spændende både for os og for eleverne, da de har været med til at udfordre og ændre den måde, vi typisk tænker om cyber. Ens egne handlinger kan pludselig sættes i en konkret kontekst, og det bliver tydeligt, hvor mange ens digitale fodspor egentlig er. Og det vækker tanker og interesse hos eleverne, når emnet pludselig kan ses i både et personligt og samfundsmæssigt lys.

Vores aktiviteter var planlagt med henblik på at skabe så nuanceret en forståelse af cyber som muligt. Særligt workshoppen om det humanistiske perspektiv vakte begejstring hos eleverne, da underviseren havde taget et spil ’datafisk’ med, hvor de skulle bede modparten om personlige oplysninger, privatbilleder og lignende sensitivt data. På en konkret og håndgribelig måde sørgede hun for at vise dem en række konkrete værktøjer til at beskytte sig selv bedre og til at forstå, hvad man egentlig deler i den digitale verden. I de efterfølgende fokusgruppeinterviews kan vi se, at interaktiviteten virkelig tog kegler. Det samme gjorde sig gældende for både ’Programmering af robotter’ og ’Tænk som en hacker’, hvor eleverne får lov at grave ned i materialet og mærke det på egen krop.

Feedbacken på cyberprojektet har generelt været meget positiv, og vi har haft mere end 1000 elever engageret i cyberaktiviteter årligt i løbet af projektperioden. Eleverne har fået åbnet øjnene for nye områder af cyber, og gennem både interviews og evalueringer kan vi se, at projektet har haft den ønskede hensigt. Helt overordnet har vi lært, at det er et emne, eleverne finder yderst relevant, og at vi derfor sagtens i langt højere grad kan implementere denne type aktiviteter på vores programmer. Vi vil fortsætte med at vægte tværfagligheden, da det netop er de uventede vinkler på et givent emne, som overrasker og inspirerer, og vi er glade for at se, at det også er tilbagemeldingen fra eleverne. Med andre ord glæder vi os til at arbejde mere med cyber i fremtiden.