
Oprettet af caroline den 03. juli 2020
Optag af nye hold på Yngre Talenter og Junior Talent til efteråret er åbnet
Akademiet for Talentfulde Unge Øst har åbnet for optag af nye hold på Yngre Talenter og Junior Talent for fagligt dygtige, nysgerrige og videbegærlige elever, med ansøgningsfrist den 15. september.
Af Caroline Broge
Og vi modtager løbende og snarest ansøgninger, så skynd jer endelig at sende jeres talentfulde elever. Mere end nogensinde har vi brug for talenterne og mere end nogensinde har de brug for ekstra udfordringer!
Spændende program
Og der venter eleverne på Yngre Talenter og Junior Talent et spændende program til efteråret inden for bl.a. bioteknologi, evolutionen og menneskets udvikling, klimaforandringer samt international politik. Her kan de glæde sig til at møde én af vores dygtige undervisere i Dynamisk Tankesæt, Lene Heckmann.
Hun er uddannet lærer og er i gang med en Master LOOP i Ledelse samt Organisationspsykologi på Aalborg Universitet og har udgivet en række praksisnære bøger, bl.a. ”Det gode tankesæt”.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Yngre Talenter for elever i 6. klasse eller Junior Talent for elever i 8. klasse, så er du velkommen til at skrive til talentigrundskolen@talentfuldeunge.dk.