Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 05. april 2017
Velkommen til Karin
Den 1. april begynder Karin Piccini som administrativ koordinator på Akademiets sekretariat. Karin skal være med til at understøtte drift og udvikling af Akademiet.
Karin kommer med rygsækken fuld af erfaring fra det administrative område inden for uddannelsesverden - både fra Københavns Universitet og erhvervsuddannelser. Karins spidskompetencer er struktur, overblik og god service.
Det betyder meget for Karin at have gode mennesker omkring sig i hverdagen. Hun er selv en positiv person med let til smil - og så elsker hun god kaffe, is året rundt og lakridser.