Oprettet af Lena Bredlund den 20. november 2012

Afslutningskonference 2012

Så nærmer vi os afslutningen på dette semester, og dermed også det allersidste seminar for årgang '10.

Årets Afslutningskonference finder sted på Frederiksborg Gymnasium, der har takket ja til at huse os denne sidste gang i 2012. Dagens keynote speaker er Kristian von Bengtson fra Copenhagen Surborbitals, der bl.a. stod bag den danske raketopsendelse i 2011. Kristian von Bengtson er uddannet arkitekt og har arbejdet for NASA.

Dagens øvrige program er dedikeret til synopsis fremlæggelser, hvor en række udvalgte deltagere fra årgang '10 skal forsvare deres synopser - resultatet af efterårets synopsis forløb - for et fagpanel og tilskuere fra årgang '11.

Et detaljeret program for Afslutningskonferencen finder I under aktiviteter, som i starten af uge 48 vil blive opdateret med en oversigt over de udvalgte synopsis fremlæggelser.

Vi glæder os til at se jer!

 

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk