Oprettet af caroline den 09. november 2021

Netværksmøde: Hvorfor er talentudvikling så vigtig

Tirsdag den 16. november 2021 afholder vi ATU Østs årlige netværksmøde. Det foregår på H. C. Ørsted Gymnasium på Frederiksberg

Hvordan stimulerer vi de skarpeste elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne?
På mødet inviterer vi ind i maskinrummet hos Akademiet for Talentfulde Unge og åbner op for diskussion og drøftelse af, hvad talentudviklingens vigtigste opgaver er. Udover livestreamet oplæg med den verdenskendte talentforsker professor Francoys Gagné, hvis teori og metode vi er inspireret af, vil netværksmødet også bestå af oplæg fra ATU Øst om, hvordan vi særligt arbejder med den personlige udvikling hos eleverne.

Mødet sluttes af med paneldebat med deltagelse fra eksperter og opinionsledere inden for talentudvikling i Danmark, hvor viden og inspiration hentes fra både kunstens og sportens verden.

Dagen byder på masser af mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne samt mulighed for at møde andre fagpersoner inden for talentudvikling i grundskolen og på ungdomsuddannelserne (i pausen) og høre, hvilke tilgange, udfordringer samt erfaringer, der generelt gør sig gældende lige nu i Akademiets for Talentfulde Unges omkringliggende landskab.

Program
13.00 – 13.30 Introduktion til Akademiet for Talentfulde Unges talentarbejde v. sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen
13:30 – 14:10 Flemming Christensen (underviser i talentmodulet på ATU): Talentudvikling med fokus på personlige kompetencer
14:10 – 14:30 Talenthistorier i fokus: Mød tidligere elever fra ATU Østs talentprogram
14.30 – 14.40 Pause
14:40 – 15:20 Paneldebat
15:20 – 15:25 Pause
15.25 – 15.55 What are the most important talentdrivers? Ved professor og forsker i talentudvikling Francoys Gagné
15:55 – 16:15 Afrunding, tak for i dag v. sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen.

Dato og sted
Netværksmødet finder sted tirsdag den 16. november 2021, kl. 13-16.15 på H. C. Ørsted Gymnasium på Frederiksberg.

Målgruppe
ATU Østs samarbejdspartnere, rektorer, lærere og talentkoordinatorer ved gymnasier, erhvervsskoler og grundskoler.

Pris
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding
TIlmelding via dette link. Deadline er torsdag den 11. november 2021.

Kontakt
Har du spørgsmål til programmet kan du kontakte Signe Christensen-Dalsgaard på signe@talentfuldeunge.dk.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk