Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 04. november 2016
Atmosfæriske undersøgelser og meteorer i Finland
"Vi tog afsted før, solen stod op. Det var helt mørkt og ret koldt. Jeg fik indtrykket af at være på en ø, hvor vinden suser ind fra havet".
Louise Hagen Nielsen fra Frederiksborg Gymnasium & HF og Simone Vejlgaard Nielsen fra Køge Gymnasium har været på Science camp i Vasa, Finland. Vi har taget en lille snak med Louise for at høre lidt mere om deres oplevelser.
Hvad laver man på Science camp i Finland?
Målet var at undersøge atmosfæren og hvilke ændringer, der forekommer, jo længere man bevæger sig op. Det gjorde vi ved at sende en ballon med en arduino – en lille håndholdt computer – op i atmosfæren. Til ballonen havde vi koblet sensorer, så vi havde mulighed for at måle bl.a. temperatur, tryk, UV-stråling og luftfugtighed. På denne måde ville vi få en masse data, som vi bagefter ville kunne analysere på forskellige måder.
Vi var der i tre dage. Den første dag brugte vi det meste af tiden på at bygge arduino’en, samt en casing til at beskytte den. Samtidig arbejdede vi på andre komponenter som fx en faldskærm og en gps-tracker. Torsdag var vi ude at sende den op, og brugte dagen på et museum for meteorkrateret i Vaasa. Den sidste dag afsluttede vi campen med at holde oplæg for 80 forskere og undervisere om vores arbejde og resultater.
Hvad var den allerbedste oplevelse på turen?
Det var uden tvivl at sende ballonen op. Vi tog afsted før, solen stod op. Det var helt mørkt og ret koldt. Jeg fik indtrykket af at være på en ø, hvor vinden suser ind fra havet. Vi startede med at fylde helium på ballonen, og lige som vi var klar til at sende den afsted, stod solen op. Vi var taget ud til det her meteorkrater. Det var virkelig et flot sted.
En anden virkelig positiv oplevelse var, at vi lærte gennem at gøre. I gymnasiet får man ikke lov til at lave forsøg uden at have teorien på plads først. Her var det helt omvendt. Det var meget hands on, og det mindede mig om Natur/Teknik i folkeskolen, hvor man fik lov til at bygge alle mulige forskellige ting. Jeg fik virkelig lov til at prøve tingene i praksis, hvilket var super fedt.
Hvad har du fået ud af oplevelsen rent personligt?
På det personlige plan var det bedste helt klart at møde de andre. Tiden var jo meget koncentreret, og vi skulle lære at samarbejde med det samme. Det var ret vildt så hurtigt, vi fandt hinanden gennem arbejdet. Vi var i alt 15 deltagere fra Danmark, Sverige og Finland. Så sproget var lidt af en udfordring, hvor vi hele tiden jonglerede mellem dansk, svensk og engelsk.
Og hvilke ændringer forekommer der så, jo længere vi bevæger os op i atmosfæren?
Vi fik desværre ikke særlig meget data, fordi ballonen styrtede i vandet. Ballonen skulle have været i luften i halvanden time, og i 25 kilometers højde skulle den eksplodere. Men det gjorde den ikke. Ballonen fløj 37 km op i luften, hvor der gik et lille hul på den og dalede lige så langsomt ned. Den var alt i alt i luften i 5 timer og endte i havet, hvorfor vi ikke kunne få fat på memory-kortet fyldt med data. Det var lidt skuffende.
Vi fik ikke rigtig mulighed for at undersøge ændringer i atmosfæren, men det betyder ikke, at vi ikke fik noget ud af det. Vi undersøgte de få data, vi havde, som vidste sig at være ubrugelige, derfor kunne vi kun diskutere de bagvedliggende fejlkilder. I vores oplæg om fredagen havde vi fokus på processen og det konkrete arbejde, så oplægget fik egentlig bare en anden karakter end først forventet.
Nordisk Science Camp fandt sted d. 21-23. september 2016 i Vasa, Finland.