Oprettet af den 04. marts 2021

Kompetent og erfaren økonomiansvarlig til Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Akademiet for Talentfulde Unge Øst søger en erfaren og dygtig økonomiansvarlig.

Arbejdet er alsidigt og selvstændigt, med gode udviklingsmuligheder og omfatter bl.a.:

  • Økonomi- og budgetopfølgning
  • Betalinger og kontering
  • Fakturering
  • Budgetplanlægning og Budgetopfølgning
  • Afrapportering til fonde
  • Diverse andre administrative opgaver, herunder kontakt til IT leverandører, revision og rengøring, opfølgning på tidsregistrering, ferie og sygdom, m.v.

På sigt kan arbejdet udvikle sig til at omfatte udarbejdelse af årsregnskaber, samt styring og indberetning af løn, m.v.

Hvis du kan svare ja til nedenstående, hører vi meget gerne fra dig. Du har:

  • Relevant videregående uddannelse
  • Minimum 5 års erfaring som økonomiansvarlig
  • Gerne erfaring fra undervisningsområdet eller NGO’er
  • Du er muligvis revisor eller har lignende baggrund
  • Du har relevant system- og IT-erfaring

Som person er du imødekommende og samarbejdsorienteret og i stand til at håndtere både interne og eksterne interessenter. Du har god forretningsforståelse, er detaljeorienteret, analytisk og struktureret. Du er proaktiv, har et godt overblik og lyst til at udvikle og forbedre arbejdsgange.

Løn og arbejdsvilkår

Løn og arbejdsvilkår vil være ud fra gældende overenskomst.  Arbejdstiden kan være deltid 30 timer eller fuld tid efter aftale.

Ansøgningsfrist

Ansættelse 01.05.2021 eller snarest muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende, så send din ansøgning til Mathilde@talentfuldeunge.dk hurtigst muligt og senest den 19.03.2021., mrk. Økonomiansvarlig.

Kort om Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Akademiet for Talentfulde Unge Øst tilbyder talentprogrammer til særligt dygtige, motiverede og talentfulde unge i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Programmerne til grundskoler og gymnasier består af oplæg og workshops i samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora på højt fagligt niveau, og forestås af førerende forskere, eksperter, opinionsledere, virksomheder og organisationer. Talentprogrammet til erhvervsskolerne har fokus på innovation og entreprenørskab og forestås ligeledes af eksperter på deres felt.

I dag følger ca. 2.100 talentfulde børn og unge, ATU Østs talentprogrammer. Læs mere her: www.talentfuldeunge.dk

 

 

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk