Information om Cyber Career

Hvad er Cyber Career?

Cyber Career er et praksisnært forløb, hvor du kommer helt tæt på den digitale verden. Gennem oplæg, workshops og virksomhedsbesøg dykker du bl.a. ned i emner som:

  • Cybersikkerhed
  • Kunstig intelligens
  • Programmering
  • Kodning
  • Hacking

Du arbejder med virkelige problemstillinger sammen med eksperter fra virksomheder og cybermiljøet, og du lærer, hvordan teknologi og cybersikkerhed bruges i praksis – ikke bare i bøger, men i den rigtige verden.

Om du allerede har erfaring med cybersikkerhed eller AI, eller om du er helt ny i den digitale verden, spiller ingen rolle. Så længe du har nysgerrighed og motivation for feltet, glæder vi os til at tage dig med på vores digitale rejse!

Er Cyber Career noget for mig?

Cyber Career er for dig, der er fyldt 15 år og er nysgerrig på teknologi, cybersikkerhed, programmering eller kodning.

Du behøver ikke kunne kode i forvejen, have bestemte fag i skolen, eller et bestemt karaktergennemsnit – det vigtigste er, at du har lyst til at forstå den digitale verden bedre og prøve kræfter med nye digitale værktøjer.

Hvad får jeg ud af at være med?

Når du deltager i Cyber Career, får du:

  • Større digital selvtillid og forståelse for cybersikkerhed
  • Viden om AI, programmering, kodning og aktuelle tech-trends
  • Redskaber til at færdes sikkert og ansvarligt online
  • Inspiration til uddannelse og karriere inden for cyber og tech
  • Erfaring med at arbejde sammen med andre unge med samme interesse
  • Indblik i, hvordan cyber bruges i virkelige virksomheder

 

Hvad kommer jeg til at lave?

Du deltager i:

  • Workshops med konkrete og virkelighedsnære opgaver
  • Virksomhedsbesøg, hvor du kan opleve hvordan cybersikkerhed og teknologi fungerer i praksis
  • Gruppearbejde og fælles diskussioner

Der er stor variation i aktiviteterne, og du arbejder både praktisk og undersøgende.

Hvordan foregår forløbet?

Cyber Career forløbet ændrer sig løbende.

I forårssemesteret 2026 består Cyber Career af tre bootcamps, hver på en hel hverdagsdag. Bootcamps afholdes på forskellige lokationer i København og omegn. Du kan vælge, hvilke bootcamps du deltager i, men du skal minimum deltage i én.

Hvem møder jeg?

Du møder andre unge med samme interesse for den digitale verden og cybersikkerhed. Undervisningen varetages af erfarne undervisere og eksperter fra branchen, som giver dig et indblik i både teori og praksis.

Praktisk info og kontakt

  • Tilmeldingsfrist: Løbende optag
  • Første undervisningsgang: 25. marts 2026
  • Pris: Gratis at deltage
  • Krav: Du skal have mulighed for at deltage i minimum én hel bootcamp  
  • Alderskrav: Du skal være fyldt 15 år
  • ATU-elever: Der optjenes 5 timer pr. bootcamp

Hvis  du vil høre mere eller har spørgsmål til Cyber Career, kan du skrive til projektleder Caroline Hjælmhof på mail: cah@talentfuldeunge.dk