Ansøgning og optag på Unge Talenter

Overblik over ansøgningsprocessen

Optagelse på Unge Talenter sker i samarbejde mellem ansøger og gymnasium.

Processen forløber overordnet sådan:

  1. Eleven indstilles af skolen.
  2. Ansøgningen indsendes via det digitale ansøgningsskema.
  3. Ansøgningen vurderes af ATU Øst.
  4. Der gives skriftligt svar.
  5. Pladsen bekræftes, og eleven oprettes i vores kursussystem, Planorama.

Alle trin skal være gennemført inden for de angivne frister.

Ansøgningsfrist

Fredag d. 5. marts 2027

Online informationsmøder

Møder for gymnasier – talentkoordinatorer og ledelse

Vi afholder to online infomøder hvor vi fortæller om Unge Talenter programmet og I får mulighed for at hilse på andre, der arbejder aktivt med talentudvikling. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. 

Tryk på datoen for at komme til tilmeldingssiden:

Tirsdag 24. november 2026 kl. 14.00 – 15.00

Torsdag 21. januar 2027 kl. 14.00 – 15.00

Møder for interesserede elever (og forældre)

I 2027 afholder vi to online infomøder for interesserede elever (og forældre). Her fortæller vi om Unge Talenter programmet og ansøgningsprocessen.

Tryk på datoen for at komme til tilmeldingssiden:

Tirsdag 2. februar 2027 kl. 17.00 – 17.45

Torsdag 25. februar 2027 kl. 17.00 – 17.45

 

Sådan ansøges der

ATU udsender ansøgningslinks og ansøgningsskema til talentkoordinatorerne på gymnasierne i god tid før ansøgningsfristen. Eleverne udvælges og indstilles af gymnasierne. Eleverne skal udfylde og uploade ansøgningsskemaet og udfylde et ansøgningslink for det forløb, de ønsker at søge ind på. Eleverne modtager ansøgningslinks og ansøgningsskema direkte fra gymnasierne og ikke fra ATU.

Krav til ansøgningen

Eleverne skal selv udfylde og uploade ansøgningsskemaet. I ansøgningsskemaet skal eleverne besvare en række spørgsmål, der viser, at de er egnede til at deltage i Unge Talenter. Ansøgningen skal indeholde:

  • Stamoplysninger på ansøger
  • Hvad motiverer dig til at gå på ATU Øst?
  • Beskriv dit syn på videnskab
  • Hvad vil du opnå i din tid på ATU Øst?

Ansøgningen skal give et tydeligt billede af ansøgerens motivation, engagement og forudsætninger for at deltage i undervisning på højt niveau efter skoletid.

Udvælgelseskriterier og -proces

Ansøgninger vurderes af ATU Øst.

Der lægges vægt på:

  • Faglig nysgerrighed og engagement
  • Motivation for fordybelse
  • Vedholdenhed og arbejdsindsats
  • Potentiale for at få udbytte af programmet

Der er ikke noget karakterkrav. Vurderingen beror på en samlet faglig og motiveret helhedsvurdering. I tilfælde af flere kvalificerede ansøgere end pladser foretages en samlet prioritering.

Svar på ansøgning

Der gives skriftligt svar:

Senest 2 uger efter ansøgningsfrist

Svar sendes direkte til ansøger og gymnasiet via den oplyste e-mailadresse.
Ved optagelse modtages samtidig information om opstart og næste skridt.

Optag og bekræftelse af plads

Pladsen bekræftes af ATU Øst, ved udsendelse af optagelsesbrev- og informationer.

Efter bekræftelse oprettes eleven i kursussystemet Planorama, hvor:

  • Undervisning vælges
  • Praktisk information deles
  • Kommunikation vedrørende programmet foregår

Hjælp til ansøgning?

Spørgsmål vedrørende ansøgningsproces og optag kan rettes til ATU Øst eller gymnasiets talentkoordinator.

Kontakt ATU Øst: Programleder Caroline Hjælmhof – cah@talentfuldeunge.dk / 20 64 43 01