Grundskoler og gymnasier vi samarbejder med

Introduktion

Sammen skaber vi stærke læringsforløb og talentudvikling

ATU Øst samarbejder tæt med grundskoler og gymnasier for at udvikle fagligt stærke og motiverede unge. Hvert år samler ATU Øst omkring 2.000 talentfulde elever på Sjælland og Øerne, som aktivt søger faglige udfordringer og fællesskaber.

Vores partnerskaber med grundskoler og gymnasier bygger bro mellem uddannelsesniveauer og sikrer, at elever får mulighed for faglig fordybelse, udfordring og en smagsprøve på forskellige uddannelsesmuligheder.

Grundskoler – tidlig faglig udvikling

ATU Øst samarbejder med over 120 folke- og privatskoler på Sjælland og Øerne, hvor vi understøtter deres arbejde med undervisningsdifferentiering og giver de fagligt stærkeste elever, samt dem med potentiale, adgang til et højt fagligt niveau og et inspirerende læringsfællesskab på tværs af skoler – uden at det kræver ekstra organisering på skolen.

Talentudvikling er ikke en indsats for de få, men en styrkelse af hele læringsmiljøet. Når elever oplever at blive mødt og udfordret fagligt, øges deres motivation og engagement – noget de tager med tilbage i klassen.

Med vores programmer kan I systematisk understøtte de elever, der har potentiale og motivation til mere, og samtidig sende et tydeligt signal til både elever og forældre: Faglig ambition bliver taget alvorligt.

Nogle skoler vælger at indgå i et samarbejde om ét eller flere af vores programmer tre grundskoleprogrammer. Nogle skoler allokerer et fast antal pladser per årgang, og andre fordeler pladserne ud fra årgangenes behov. Det varierer fra skole til skole og fra årgang til årgang.

Skal jeres skole samarbejde med ATU Øst – eller vil I høre mere?

Hvis I ønsker at løfte de stærkeste elevers faglige niveau, arbejde mere systematisk med talentudvikling og sende et tydeligt signal om, at faglig ambition tages alvorligt, så tag fat i os. Vi indgår gerne i en dialog om et samarbejde, der passer til jeres skole og jeres elever.

Kontakt programleder Tilde Kelp på tilde@talentfuldeunge.dk eller tlf. 23 10 39 69 for at høre mere om vores talentprogrammer for grundskoleelever.

Gymnasier – faglig fordybelse og perspektiv

ATU Øst samarbejder med over 60 gymnasier på Sjælland og Øerne for at give elever mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Til gymnasierne tilbyder vi ét program, Unge Talenter, med fire forløb af varierende længde og indhold, som giver eleverne stor fleksibilitet til at tilpasse deltagelsen til deres hverdag og interesser. Programmet styrker derfor både den enkelte elev, det samlede læringsmiljø og skolens profil.

Eleverne bliver mødt og udfordret fagligt, får mulighed for at afprøve nye fagområder og bringer nye perspektiver og viden tilbage til deres stamklasse. Samtidig bliver de bedre rustet til videregående uddannelser og får erfaringer, der styrker motivation, nysgerrighed og selvstændighed.

Nogle gymnasier fungerer desuden som værtsgymnasier for grundskoleprogrammerne og stiller lokaler til rådighed for undervisningen. Flere bidrager også med undervisning til grundskolerne, og får herigennem mulighed for at synliggøre deres faglige styrker og engagement i talentudvikling.

Samarbejdet kan tilpasses den enkelte skole og organiseres, så det passer til både elevernes hverdag og gymnasiets rammer.

Skal jeres gymnasium samarbejde med ATU Øst – eller vil I høre mere om mulighederne?

Hvis I vil styrke jeres faglige profil, give eleverne flere udfordringer, skabe stærkere bro til videregående uddannelser og arbejde mere strategisk med talentudvikling og faglig fordybelse, så tag fat i os. Vi indgår gerne i en dialog om et samarbejde, der passer til jeres skole.

Kontakt programleder Caroline Hjælmhof på mail: cah@talentfuldeunge.dk eller tlf. 20 64 43 01 for at høre mere om mulighederne for samarbejde.