Ambition kræver rammer
Danmark står over for komplekse udfordringer, der kræver høj faglighed, vedholdenhed og personlig integritet. Det kræver unge, der både kan tænke dybt og stå stærkt i sig selv. Den slags udvikler sig ikke tilfældigt.
ATU Øst arbejder med børn og unge fra grundskole til gymnasium, der har fagligt overskud og vilje til at udfordre sig selv. Vi skaber rammer, hvor både faglig og personlig udvikling går hånd i hånd.
Vi stiller krav.
Vi forventer engagement.
Vi giver plads til nysgerrighed, fordybelse og refleksion.
Talent udvikles, når det møder modstand, ansvar og perspektiv.
En etableret drivkraft i talentudviklingen
Akademiet for Talentfulde Unge blev etableret i 2007 og har gennem næsten to årtier opbygget en professionel struktur for systematisk talentudvikling.
ATU Øst arbejder årligt med omkring 2.000 børn og unge. Vi samarbejder med 60 gymnasier, over 120 grundskoler og flere kommuner samt med universiteter og vidensinstitutioner.
Det giver en sammenhængende indsats på tværs af hele uddannelseskæden og et solidt fundament for virksomheder, der ønsker at engagere sig strategisk i talentudvikling.
Hvorfor indgå partnerskab?
Fremtidens medarbejdere skal kunne mere end at præstere fagligt. De skal kunne samarbejde, reflektere, tage ansvar og navigere i kompleksitet.
I møder unge, der arbejder med komplekse problemstillinger og trænes i både analytisk tænkning og personlig robusthed. I bliver en del af et fælles projekt om at udvikle unge, der kan og vil tage ansvar i samfundet.
Partnerskaber kan omfatte:
- Cases
- Temaforløb
- Virksomhedsbesøg
- Længerevarende strategiske samarbejder
Vi indgår partnerskaber med aktører, der deler ambitionen om at udvikle både fagligt stærke og personligt ansvarlige talenter.
Lad os tage en konkret drøftelse af, hvordan vi sammen kan løfte talentudviklingen.
Kontakt direktør, Christian Corlin på mail: christian@talentfuldeunge.dk eller tlf.: 29 88 76 47