Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 20. december 2017

ATU Øst fejrer 10 års jubilæum

I 2018 kan ATU Øst fejre, at det er 10 år siden, vi første gang optog talentfulde deltagere på vores diplomprogram.

Jubilæumsåret indledes med en fejring af talenterne, hvor vi sætter fokus på 10 års erfaring med talentudvikling i samarbejde med gymnasier, universiteter, førende forskere, opinionsledere og virksomheder.

Det finder sted mandag d. 22. januar 2018 kl. 17.00–19.00 på Nørre Gymnasium, hvor vi byder velkommen til en interessant eftermiddag i selskab med bl.a. rektor og stifter af ATU Jens Boe Nielsen, professor Lene Tanggaard, professor og EliteForsk-prismodtager 2017 Klaus Høyer samt unge talenter og festlige musikalske indslag.

Du kan se hele programmet i menuen til højre eller herunder. 

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at ønske glædelig jul og godt nytår til vores mange samarbejdspartnere. Vi takker for et rigtig godt år og ser frem til 2018. Her venter der deltagerne inspirerende faglige oplæg, workshops og projektarbejde samt en række spændende valgfrie aktiviteter. Vi har fokus på udviklingen af den enkeltes talent og skal bl.a. arbejde med kvantecomputere, molekylær biologi, jura og menneskerettigheder.

Glædelig jul fra ATU Øst

 

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk