Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 12. oktober 2017
Kom med til spændende aktiviteter i november
D. 15. oktober åbner vi for det valgfrie program for november. Få her et kig til de spændende aktiviteter, som vi har i vente.
Vi går nu de kolde måneder i møde – så hvorfor ikke bruge eftermiddagene på at dykke ned i spændende og interessante forskningsområder i selskab med ATU? Søndag d. 15. oktober kl. 12.00 åbner vi for det valgfrie program i november. Du kan her se, hvad programmet byder på.
Når solen bøvser
Vidste du, at solen bøvser? Astrofysiker Tina Ibsen fortæller om, hvad en bøvs er i et astronomisk perspektiv.
Du skal gøre, hvad du har lyst til!
Foredraget er en kritisk undersøgelse af frigørelsesbevægelsens vurdering af lysten som en rød tråd igennem Suzanne Brøggers liv og forfatterskab.
At bore sig gennem isstrøm på indlandsisen
Hør Dorthe Dahl-Jensen til foredrag hos Videnskabernes Selskab.
Build’a’bot
Fablab RUC og humtek inviterer til robotbygnings-workshop. Sammen udforsker vi robotdesign og eksperimenterer med interaktionen mellem mennesker og teknologi.
Selskabet fejrer 275 års jubilæum med festsymposium
Hør fem af Videnskabernes Selskabs medlemmer fortælle om deres forskning, herunder Anja Boysen fra DTU Nanotech, Charlie Marcus fra Niels Bohr Instituttet og Poul Nissen, som forsker i Mikrobiologi.
Test dit DNA II
Danmarks Tekniske Universitet inviterer til workshop om gener og DNA. Hør foredrag om teknisk biomedicin og kom med i laboratoriet.
Hvordan har ungdomsuddannelserne det?
Kom med til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), når vi undersøger, hvad der har betydning for gymnasieelevers læring og trivsel. Hvilken rolle spiller fx karakterer og feedback?