Forfattermøde: Kan man opdigte sig selv - online og offline? - Åbent Akademi!

 
  • Mandag, 12. november 2018 - 16:30 til 18:00
  • Lokale 61-63, NørreG, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj
  • Tilmelding

    Er du fra årgang 2016 og hører til HF-Region Sjælland, København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

    ,

    Er du fra årgang 2018 og hører til HF-Region Sjælland, København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

  • Afdeling: - HF-Region Sjælland - København Gefion - Hillerød - Holbæk - København Nørre G - Næstved - Greve
  • Sidste tilmeldingsfrist: Fredag, 9. november 2018 - 12:00

Kan man opdigte sig selv - online og offline?

Forfattermøde med Mikkel Rosengaard

Viser du, hvem du er på de sociale medier? Eller er det på de sociale medier, du former den du er? Mikkel Rosengaard er én af de få unge danske forfattere, der er slået igennem i udlandet. Mød ham den 6. november på NørreG, og hør Mikkel fortælle om online og offline historiefortælling.

Mikkel Rosengaard vil fortælle om hans egen tilblivelse som forfatter, og hvordan de historier, vi konstruerer om os selv online, kan tage form offline i virkelighedens verden.

Det at have en særlig livshistorie og at kunne fortælle den overbevisende, har større betydning end nogensinde før. Gennem internettet er det i dag muligt at opdigte en historie, om hvem du er - og gøre den historie til virkelighed. På vores telefoner smelter fiktion og virkelighed sammen, og Mikkel vil fortælle om mennesker, der har forandret deres alder, køn og karrierer ved at opdigte fiktive fortællinger om dem selv.

Til dette arrangement er der vægt på samtale og dialog – så læs gerne uddraget af romanen Forestillinger om Ana Ivan og kom med dine egne spørgsmål og indsigter til diskussion med forfatteren.

Romanen Forestillinger om Ana Ivan
Forestillinger om Ana Ivan handler om en ung, dansk praktikant, der bliver forført af fortællingen om den rumænske kunstner og matematiker Ana Ivan. Romanen er for nylig udkommet i USA, hvor den blev fremhævet af anmeldere i bl.a. New York Times. Læs et uddrag af romanen her.

Om Mikkel Rosengaard
Mikkel Rosengaard bor i Brooklyn, og har skrevet siden han var teenager. Mikkel Rosengaard er særligt optaget af anekdoter og narrativer, og bruger i sin seneste udgivelse "Forestillinger om Ana Ivan" genfortællingen, og mange fortællelag som virkemiddel. Romanen er udgivet på fem sprog og er anmelderrost både i Danmark og i udlandet.

Åbent Akademi – Bring a friend!
Som noget nyt afholder ATU Øst en række åbne arrangementer. Her har vi sørget for ekstra ledige pladser, som vi kan tilbyde til interesserede undervisere, samarbejdspartnere og elever. Har du en klassekammerat, som kunne tænke sig at være med til forfattermødet? Så skriv til Karin til e-mailadressen nedenfor med navn på din ven.

Ønsker du at tilmelde dig arrangementet, så skriv direkte til Karin Piccini på karin@talentfuldeunge.dk. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Program
16:30-16:35: Introduktion
16:35-17:00: Oplæg af Mikkel Rosengaard og oplæsning fra Forestillinger om Ana Ivan
17:00-17:10: Pause
17:10-17:25: Oplæg til diskussion om historiefortælling på internettet
17:25-17:50: Spørgsmål og dialog mellem forfatter og publikum
17:50-18:00: Opsamling og farvel og tak for i dag

  • Antal deltagere: 55
  • Lærer: SIC
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk