EliteForsk: Bliv fremtidens forsker

 
  • Torsdag, 15. marts 2018 - 15:30 til 17:45
  • Festsalen, Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj
  • Tilmelding

    Er du fra årgang 2016 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

    ,

    Er du fra årgang 2018 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

  • Afdeling: - København Gefion - Hillerød - Holbæk - København Nørre G - Næstved - Greve
  • Sidste tilmeldingsfrist: Mandag, 12. marts 2018 - 12:00

Fortællinger fra Eliteforskere

Forskning er drevet af nysgerrighed, og nysgerrigheden er det brændstof, der giver forskerne energien til hele tiden at stille spørgsmål til stort og småt i verden omkring os. På alt fra mikroskop- til samfundsniveau bidrager danske forskere med nye spørgsmål og svar, der gør os klogere på os selv, vores natur og den verden vi indgår i. Derfor er det gennem forskning, vi skal løse klimaudfordringer, udvikle førerløse biler og finde kuren mod kræft.

Men hvad kræver det at være forsker? Hvordan kan nysgerrighed blive til forskning? Og hvordan ser en forskers karrierevej ud?

Du inviteres hermed til en eftermiddag i eliteforskningens tegn, hvor du kan møde tre prishædrede – og nysgerrige – forskere, der fortæller om deres vej ind i dansk forskning, og giver et inspiration til, hvordan du selv kan forme og forfølge din nysgerrighed og forskerdrømmen.

Efter hvert oplæg taler vi om, hvordan en forskerkarriere kan være noget for dig, og hvordan du finder vej ind i dansk forskning. Dagens vært er Linda Greve, cand.theol., retoriker og ph.d. i videnskommunikation. Linda Greve stiller spørgsmål om, hvordan du kan bruge forskernes erfaringer og realisere dine forskerdrømme og sørger for, at alle får lejlighed til at give et bud på, hvordan fremtidens forskerkarriere skal se ud. 

Vil du gerne have en ven med fra gymnasiet? Så tilmeld her: 
TILMELDING TIL ARRANGEMENTET FOR GYMNASIEELEVER: skriv en mail med navn og gymnasium til: karin@talentfuldeunge.dk

Program

15.30:  Velkomst

15.40:  ’Globaliseringens helte? Internationale bureaukrater i den globale politik’. Hvem er de mange mennesker, der får hjulene til at dreje rundt internationale organisationer som EU, FN og NATO? Karen Gram-Skjoldager og hendes forskerteam går på jagt i internationale arkiver og undersøger de tusindvis af internationale bureaukrater, der hver dag sørger for at løse de mange små og store grænseoverskridende problemer i en globaliseret verden. Ved Karen Gram-Skjoldager, Sapere Aude: DFF-Forskningsleder og lektor i historie, Aarhus Universitet

16.10: Sundhed er noget man spiser, er det ikke? Hvad forstår vi som ”sundt” eller ”sygt” når vi tager kulturanalytiske briller på? Hør om sundhedsforskning i et nyt lys, som udfordrer vores forståelse af både fedme og slankekure, og hvordan denne forskning udvikles i samarbejde med forskere i både New York i USA og Utrecht i Holland. Ved Katrine Meldgaard Kjær, EliteForsk-rejsestipendiat 2017 og ph.d.-studerende i kulturvidenskab, Syddansk Universitet

16.40:  Pause med sandwich – fortæl os, hvad du vil bidrage med som fremtidens forsker.

17.10:  Mød Årets Eliteforsker: N. Asger Mortensen, Professor & VILLUM Investigator, Center for Nano Optics & Danish Institute for Advanced Study, SDU. N. Asger Mortensen forsker i lysets vekselvirkning med nanostrukturer på grænsefladen mellem klassisk fysik og den kvantemekaniske verden. Forskningen udnytter de nyeste landvindinger i nanoteknologi og advanceret spektroskopi baseret på både lys og elektroner kilder. Den grundvidenskabelige forskning har perspektiver for en række anvendelser i bl.a. fremtidig kvante-baseret teknologi.

17.45:  Tak for i dag

Dagen er blevet til i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Akademiet for Talentfulde Unge og Danmarks Frie Forskningsfond. Hvis du bliver forsinket eller ikke kan finde vej, så kontakt Lena på 31 21 52 62.

  • Antal deltagere: 150
  • Lærer: SIC
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk