
Oprettet af caroline den 09. marts 2022
Erfaren fundraiser til fondsansøgninger og medlemshvervning
Foreningen Akademiet for Talentfulde Unge Øst søger en erfaren og dygtig fundraiser til et alsidigt og spændende job med store udviklingsmuligheder. Du får ansvaret for al fundraising mhp. at understøtte finansieringen af vores aktiviteter. Akademiet for Talentfulde Unge Øst er ledende inden for talentudvikling og har arbejdet professionelt med udviklingen af de dygtigste børn og unge i mange år, og er pr. 01.01.2022 etableret som selvstændig medlemsforening.
Du får ansvaret for:
• Udarbejdelse af fundraising strategi, budget og handlingsplaner
• Rekruttering af nye medlemmer fra forskellige målgrupper
• Udarbejdelse af fondsansøgninger til private og offentlige institutioner og fonde
• Udvikling af loyalitetsskabende aktiviteter og fastholdelsesprocedurer
• Deltagelse i planlægning af foreningens medlemskampagner
Hvis du kan svare ja til nedenstående, hører vi meget gerne fra dig:
• Du har en relevant mellemlang eller videregående uddannelse
• Du har minimum 5 års erfaring med fundraising herunder især medlemshvervning og projektansøgninger
• Du er resultatorienteret, proaktiv, struktureret, udadvendt og positiv samt god til relationer og ikke bange for nye udfordringer
Vi tilbyder:
• Mulighed for at præge Foreningen ATU Østs udvikling som medlemsforening
• Et dynamisk og uhøjtideligt miljø med gode kolleger
• Spændende arbejdsopgaver og målgruppe i en forening med en vigtig sag i rivende udvikling
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
Som person er du udadvendt og positiv og kan lide at arbejde i en lille forening i rivende udvikling med mange bolde i luften. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn og arbejdsvilkår
Løn og arbejdsvilkår efter aftale.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning snarest muligt til mathilde@talentfuldeunge.dk og senest d. 01.04.2022, mrk. Fundraiser. Vi indkalder til samtaler løbende.
Forventet opstart
1. maj eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte programkoordinator Mathilde Højring på tlf. 31222071 eller direktør Ellen Smidt-Nielsen på tlf. 23805522.
Kort om Foreningen Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Foreningen Akademiet for Talentfulde Unge Øst tilbyder talentprogrammer til særligt dygtige, motiverede og talentfulde unge i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Programmerne til grundskoler og gymnasier består af oplæg og workshops i samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora på højt fagligt niveau, og forestås af førerende forskere, eksperter, opinionsledere, virksomheder og organisationer. Talentprogrammet til erhvervsskolerne har fokus på innovation og entreprenørskab og forestås ligeledes af eksperter på deres felt. I dag deltager ca. 2.500 talentfulde børn og unge fordelt på Foreningen ATU Østs talentprogrammer.
Læs mere her: www.talentfuldeunge.dk