Hvad neandertaleren efterlod i vores arvemasse

 
  • Mandag, 9. april 2018 - 19:30 til 21:00
  • Videnskabernes Selskab H.C. Andersens Boulevard 35 DK-1553 København V
  • Tilmelding

    Er du fra årgang 2016 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

    ,

    Er du fra årgang 2018 og hører til København Gefion, Hillerød, Holbæk, København Nørre G, Næstved, Greve afdelingen, kan du tilmelde dig dette arrangement – men du skal logge ind først.

  • Afdeling: - København Gefion - Hillerød - Holbæk - København Nørre G - Næstved - Greve
  • Sidste tilmeldingsfrist: Fredag, 6. april 2018 - 12:00

Hvad Neandertaleren efterlod i vores arvemasse

For blot 60.000 år siden var der mindst fire forskellige slags mennesker på jorden: det moderne menneske i Afrika, Neandertalerne i Europa og Asien, Denisovanerne i Asien og ”hobitterne” (homo florensiensis) i Indonesien. I dag er kun vi "det moderne menneske" tilbage. Hvorfor og hvordan forsvandt de andre mennesker?

Ud fra gamle knogler har vi bestemt hele arvemassen hos flere Neandertalere. Vi ved derfor nu, at vi fik børn med Neandertalerne, og at alle mennesker med oprindelse nord for Sahara derfor har Neandertal-DNA i deres arvemasse. Da vi ikke alle bærer på de samme Neandertal-gener, kan vi undersøge, hvad Neandertalerne har betydet for den enkelte. De har blandt andet givet os et stærkere immunsystem, har ændret vores hud og hårfarve, og de har styrket vores tilpasning til klima og fødevalg forskellige steder i verden. De har dog også gjort os til natteravne, samt øget vores risiko for visse sygdomme og trang til f.eks. rygning.

Ved at forstå vores indre Neandertal kan vi også lære mere om, hvordan Neandertalerne selv var, samt give bud på, hvorfor det er os og ikke Neandertalerne, der er den eneste slags mennesker på kloden i dag.

Mikkel Heide Schierup er professor i Bioinformatik på Aarhus Universitet og medlem af Videnskabernes Selskab.

Hvis du bliver forsinket eller ikke kan finde vej, så kontakt Lena på 31 21 52 62.

  • Antal deltagere: 50
  • Lærer: SIC
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk