Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 02. juni 2016

Velkommen til Camilla

Den 1. juni begynder Camilla Bech Kjeldahl som barselsvikar for Hanne Aaen Lassen på Akademiets sekretariat. Her skal Camilla stå for udvikling af kommunikation og web, samt arbejde med projektet Junior Talent.

Camilla er uddannet cand.comm fra AAU CPH med en BA i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med strategisk kommunikation og presse hos forskellige organisationer og har bl.a. arbejdet som projektleder hos Statens Værksteder for Kunst med ansvar for udvikling og implementering af et videndelingsprojekt.

Et par gange om ugen udfolder Camilla sine egne talenter på håndboldbanen, men hun indrømmer gerne, at fremtidskarrieren nok nærmere er at finde i det kommunikationsfaglige hjørne frem for sportens. Hun glæder sig til at bidrage til Akademiets projekter og være med til at inspirere og udfordre deltagerne såvel fagligt som personligt.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk