Sproglig samtalesalon - det danske sprog under luppen

 
  • Mandag, 16. april 2018 - 16:00 til 20:00
  • Gefion Gymnasium, Øster Voldgade 10, 1350 København K, lok. Mellemrummet
  • Afdeling: - København Gefion - Hillerød - Holbæk - København Nørre G - Næstved - Greve
  • Sidste tilmeldingsfrist: Torsdag, 12. april 2018 - 12:00

I denne workshop/samtalesalon er fokus på det kære sprog, som vi alle bruger (og misbruger?) på daglig basis.

En vigtig måde, vi bruger sproget på, er på skrift. Vi læser og skriver en masse hver dag - på vidt forskellige platforme. Hvor vigtigt er det så, at vi staver “korrekt”. Skal vi tale som vi staver, eller stave som vi taler? Hvilke påvirkninger oplever det danske sprog fra både ind- og udland, og er der grund til bekymring?

Et andet område, som har været under debat, er de unges forulempelse af sproget. Mange “sure gamle mænd” brokker sig over, at de unge ikke taler ordentligt og at de sjusker med sproget. Men er det rent faktisk tilfældet? Eller er de unge i virkeligheden bare kreative med sproget?

Samtalesalonen kommer ind på fire forskellige debattérbare emner inden for sprogbrug og sprogvidenskab. For hvert emne vil lingvistikstuderende og ATU-alumne Nathalie holde et introducerende oplæg om emnet, så vi alle har gode forudsætninger for at diskutere dagens emner. Herefter vil vi i mindre grupper samtale om eftermiddagens sprogrelaterede problemstillinger. Det hele vil blive samlet i en afrundende diskussion. Forhåbentlig vil du gå hjem med en bedre forståelse for det danske sprog og de udviklinger, problemstillinger og forskellige holdninger der finder sted både nu og i fremtiden.

Hvis du bliver forsinket eller ikke kan finde vej, så kontakt Lena på tlf. 31215262

  • Antal deltagere: 50
  • Lærer: LB
  • Type: Valgfri

Tilbage

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk