Oprettet af Camilla Bech Kjeldahl den 16. februar 2019

Dygtig og rutineret administrativ koordinator

Akademiet for Talentfulde Unge Øst søger en dygtig og rutineret administrativ koordinator til at varetage og koordinere administrative opgaver i vores sekretariat. Stillingen er en projektansættelse og løber fra 01.04.19–31.06.21

Du vil bl.a. få ansvaret for:

  • Administrative og driftsmæssige opgaver relateret til ATU Østs programmer, herunder Yngre Talenter
  • At forestå udsendelser af og opfølgning på direct mails samt sikre opdatering af CRM system
  • At koordinere diverse tværgående administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med Sekretariatschef
  • At assistere Sekretariatschef i.f.t. budget og budgetopfølgning
  • At koordinere studentermedhjælpere

Hvis du kan svare ja til nedenstående, hører vi meget gerne fra dig:

  • Du har en relevant mellemlang eller videregående uddannelse, indenfor f.eks. afsætning, administration og/eller økonomi
  • Du har minimum 5 års erfaring med administrative, driftsmæssige og kommunikative opgaver, evt. men ikke nødvendigvis fra undervisningsvirksomhed
  • Du har minimum 5 års erfaring med budgettering og budgetopfølgning
  • Du er hjemmevant i Office, Excel og Power Point, og har muligvis kendskab til CRM; du har nemt ved at sætte dig ind i og anvende administrative systemer
  • Du er struktureret, systematisk og omhyggelig, og har flair for økonomi og statistik
  • Du er proaktiv og problemløsende i din tilgang til opgaverne

Som person er du struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst. Du arbejder selvstændigt, er fleksibel og imødekommende med godt humør. Du har et stort overblik med sans for detaljen, gode analytiske evner og arbejder godt i udviklingsorienterede teams. Du kan lide at arbejde på et lille sekretariat i rivende udvikling, med mange bolde i luften og høj grad af selvstændighed

Ansøgningsfrist

Ansættelse 01.04.19. eller før. Samtaler vil blive afholdt i starten af marts, så send din ansøgning til karin@talentfuldeunge.dk snarest muligt og senest den 27.02.19. mrk. ’Administrativ koordinator’.

Kort om os

Akademiet for Talentfulde Unge udfordrer og udvikler hver dag talentfulde skole- og gymnasieelever. Vi udbyder talentprogrammer, der byder på faglige udfordringer, personlig udvikling, hjælp til afklaring af studievalg, inspiration til fremtiden og et fællesskab med ligesindede. Akademiet for Talentfulde Unge Øst tilbyder fire talentprogrammer, ATU til gymnasieelever, Junior Talent til udskolingselever, Yngre Talenter til skolernes mellemtrin og Erhvervstalenter til særligt innovative og entreprenante elever på erhvervsskolerne.

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk