Deltager

Savner du udfordringer?

Akademiet for Talentfulde Unge Øst er for dig, som er fagligt stærk, men savner udfordringer og mulighed for at lære mere. Kom til forelæsninger, deltag i workshops og få mulighed for at arbejde projektbaseret med nogle af landets førerende professorer, forskere og virksomheder. Skab nye og værdifulde kontakter med andre unge, som brænder for det samme som dig, og lær af de dygtigste. 

Vi tilbyder et 2-årigt diplomprogram til fagligt stærke og motiverede unge, som savner udfordringer på gymnasiet. Vi skaber rammerne, så du kan udvikle og udfolde dig i et stimulerende og inspirerende miljø, hvor du får mulighed for at arbejde i dybden med aktuelle temaer i samarbejde med førerende oplægsholdere, professorer, forskere og virksomhedsledere.

På ATU Øst bliver du del af et stærkt fællesskab. Vi lærer dig, at du skal arbejde hårdt for at nå dine mål, mens vi inspirerer dig til at yde dit bedste gennem talentfulde rollemodeller. Alt sammen i et socialt miljø, hvor vi arbejder med det hele menneske - og det hele talent. 

 

Lucas Honoré fra årgang 14 fortæller her, hvad han fik ud af ATU:

"ATU har lært mig, at det er okay at hungre efter viden og har givet mig mod på at drømme større - samt redskaberne til at nå mine mål" - Lucas Honoré, ATU

FacebookFind os på facebook
linkedinVær en del af vores netværk